Værebrovej 16
2880 Bagsværd
CVR: 40319964
Ofte stillede spørgsmål
Vi har på siden her samlet nogle af de mest stillede spørgsmål, som vi ofte får i forbindelse med vores gulvarbejde
Skal rummet være tømt for møbler?
Alle møbler skal være fjernet, inden vi går igang. Vi kan ikke rykke rundt på møblerne, imens vi sliber. Men har du et stort møbel, som ikke kan fjernes, så er det muligt for os at slibe helt ind til kanterne, hvor det står. På den måde kommer der ingen grimme kanter. Derudover skal du huske at afdække de møbler, som så står tilbage.
Skal jeg selv dække inventar af?
Det bedste vil være, at sørge for at rummet er tømt for møbler. Men er det ikke en mulighed, anbefaler vi, at der bruges afdækningsplast. Selvom vi forsøger at holde støvet til et minimum, så kan det ikke undgås, at der efterlades lidt støv. Derfor er det en god idé at afdække møbler som et tv, der hænger på væggen.
Skal jeg gøre noget ved gulvet inden?
Gulvet skal hverken vaskes eller støvsuges, inden vi påbegynder en slibning. Det er kun vigtigt, at der lige bliver fejet, således der ikke er nogle større partikler på gulvet. Har du evt. revner i gulvet, som du gerne vil have repareret, kan det være en god idé at ordne dette inden med en god spartel. Ligeledes kan det være en god idé at banke søm ned, så de er mindre synlige efter en afslibning.
Kan man fjerne alle mærker?
Alt træværk har et vist antal slibninger i sig, hvorfor vi altid vurderer, hvorvidt det er muligt at fjerne hakker eller andre mærker, som brændemærker. Hvis de sidder dybt, så vil de stadig kunne ses en smule efter en behandling.
Hvor meget støver en gulvafslibning og/eller gulvafhøvling?
Selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere mængden af støv, så kan det ikke undgås, at vi efterlader lidt støv i lokalet. Ved en gulvafhøvling er der naturligvis mere støv end ved en gulvafslibning, da det er en grovere behandling. Vi støvsuger selvfølgelig efter os, men bordplader og lignende vil have brug for en våd klud efter behandlingen.
Hvornår kan jeg stille møbler på gulvet igen?
Efter en gulvafslibning skal efterbehandlingen have lov til at sætte sig først. Vi anbefaler, at der går ca. 24 timer før møbler stilles på gulvet igen. Husk at bruge filtpuder under stole og bordben, således du undgår grimme mærker på dit flotte nye gulv. Stil møblerne direkte ned på gulvet, frem for at trække dem hen over gulvet. Så undgår du grimme ridser.
Må jeg betræde gulvet efter gulvafslibning?
Efter en gulvafslibning skal efterbehandlingen have lov til at sætte sig først. Vi anbefaler, at der går ca. 7 timer før gulvet betrædes med sokker – og ikke med sko. Tiden kan variere alt efter, hvilken efterbehandling, der er valgt til gulvet.