Efterbehandling

Professionelle efterbehandlinger af høj kvalitet til gode priser

Gulvbehandling

Behandling af trægulv

Trænger dit gulv til en kærlig hånd? Så kan løsningen være en nedslibning og en efterfølgende lud-, olie-, lak- eller sæbebehandling. Den rette behandling har stor betydning for gulvets udseende og levetid. Derfor kan det være godt at have en professionel på banen, så du får valgt den rette efterbehandling ud fra dine behov.

Hos Spørg Egon er vi eksperter inden for gulvbehandling. Med den helt rette behandling kan vi få selv det mest slidte gulv til at fremstå pænt og friskt igen. Du kan derfor med fordel lade os kigge på dit gulv, før du udskifter det. Desuden er vi stolte af, at vi er blevet kåret til ‘Årets Elite Gulvfirma 2021’ af 3byggetilbud.dk. Det er vores kunders garanti for et kvalitetsbevidst gulvarbejde.

Hvorfor skal du vælge os som din gulvmand?

  • Årets Elite Gulvfirma 2021

    Vi er kåret til Årets Elite Gulvfirma 2021 af 3byggetilbud.dk

  • Erfaren og effektiv gulvmand

    Tag os med på råd fra starten, så du er sikker på at få det ønskede resultat

  • Godt, solidt håndværk

    Vores gulvfirma er kendetegnet ved sublim service og høj kvalitet, hver gang

Hvilken efterbehandling skal jeg vælge?

Lakbehandling

En lakbehandling er et solidt valg, da det giver en meget slidstærk overflade, som er let at rengøre. Her er der tale om en efterbehandling, der er nem at vedligeholde, hvorfor det er et oplagt valg for de fleste gulve. Man kan vælge mellem en naturlak eller hvid lak. Naturlak bevarer træets naturlige farve, hvor hvid lak giver et lysere trægulv. Gulvet kan lakeres på flere måder, hvor det er mest almindeligt at bruge mat lak. Men det er også muligt at få en blank eller halvblank overflade. Man vedligeholder gulvet ved blot at støvsuge og vaske engang imellem, men man bør ikke bruge sæbe, medmindre det er nødvendigt.

Oliebehandling

En oliebehandling giver et modstandsdygtigt gulv overfor snavs og slid. Olien trænger ned i træets porer, hvorfor det fremhæver træet naturlige glød og efterlader en silkemat overflade, hvor træets naturlige strukturer og årer er synlige. For at vedligeholde et oliebehandlet trægulv, skal det støvsuges eller fejes jævnligt med en blød kost. Det er dog vigtigt, at man sørger for, at bruge et mundstykke med bløde børster på støvsugeren, så man ikke laver ridser i gulvet. Derudover bør gulvet vaskes med en plejende sæbe, der er fremstillet til rengøring af olierede trægulve.

Ludbehandling

En ludbehandling er en af de mest populære efterbehandlinger, da den giver et rigtig pænt og lyst gulv, hvor træets naturlige årer er fremhævet. Desuden bremser det gulvets naturlige gulningsproces, så gulvet er lysere i længere tid. Der er derfor tale om et resultat, som passer ind i de fleste hjem, da det er et meget naturligt look. Man kan vælge mellem hvid lud eller naturlud. Hvid lud giver en lys overflade, hvor naturlud bevarer træets naturlige farve. I forhold til vedligeholdelse kræver et ludbehandlet gulv, at det vaskes jævnligt med sæbe. Dermed lægges en hinde på gulvets overflade, som forhindrer snavs og skidt i at trænge ind i træet.

Sæbebehandling

En sæbebehandling kan være en rigtig god mulighed for at give dine gulve nyt liv, men det kræver at dit gulv enten er nyslebet eller ludbehandlet. Med et sæbebehandlet trægulv får man en lysere og mere naturlig overflade. Man kan vælge mellem en naturlig og hvidpigmenteret sæbebehandling, hvor den ene bevarer træets naturlige farve og den anden giver et lysere gulv. Det er et gulv, som let vedligeholdes ved jævnligt at blive vasket med sæbe – ligesom ved ludbehandlede gulve. Ulempen er dog, at gulvet er mere modtageligt overfor snavs, da der ikke er en beskyttende overflade.

Udtalelser fra vores kunder

Herunder kan du se et udvalg af vores kundeanmeldelser.

Peter H

Supergod kundekontakt, hurtig levering af slibning og fin kvalitet. Meget tilfredse.

Kristina J

Virkelig flot arbejde, mega hurtig og fin service. Kan kun give min varmeste anbefaling🤗

Erika C.

Fantastisk kundeservice og medarbejdere.

Torben H

Det er bare superfint og hurtigt.

Julie Y

Super flinke folk og godt resultat

Tedros I

Flot stykke arbejde og alle aftaler blev overholdt til punkt og prikke, kan klart anbefales.

Sara E

Det var et super tilfredsstillende stykke arbejde Spørg Egon leverede, og så var de søde og rare at kommunikere med.

Peter H

Supergod kundekontakt, hurtig levering af slibning og fin kvalitet. Meget tilfredse.

Kristina J

Virkelig flot arbejde, mega hurtig og fin service. Kan kun give min varmeste anbefaling🤗

Erika C.

Fantastisk kundeservice og medarbejdere.

Torben H

Det er bare superfint og hurtigt.

Julie Y

Super flinke folk og godt resultat

Tedros I

Flot stykke arbejde og alle aftaler blev overholdt til punkt og prikke, kan klart anbefales.

Sara E

Det var et super tilfredsstillende stykke arbejde Spørg Egon leverede, og så var de søde og rare at kommunikere med.

Vi hjælper dig med at vælge den rette efterbehandling

Det kan være svært at vælge, hvilken gulvbehandling som egner sig bedst til ens ønsker og behov. Hvilken gulvbehandling der er særligt velegnet til dig og dit trægulv, afhænger bl.a. af dine behov og ønsker til trægulvets udseende, men også af trægulvets art. Grundet vores mangeårig erfaring i branchen har vi en bred viden om diverse gulve samt behandling heraf.

Vi tilbyder altid kompetent vejledning og rådgivning indenfor behandling af gulve. Det kan f.eks. være, at du er i tvivl om, hvorvidt dit trægulv bør behandles med lud eller olie. Med os som sparringspartner er du altid sikker på at få den bedst mulige løsning afhængig af dine individuelle behov.

Vælg en gulvmand til at stå for efterbehandlingen

Det er bedst at lade en professionel gulvmand stå for gulvafslibning samt den efterfølgende behandling. Det er muligt at læse sig frem til, hvordan en gulvafslibning udføres, men det er sjældent at det samme resultat opnås som ved en erfaren og dygtig gulvmand. Vi guider dig desuden i forhold til vedligeholdelse af gulvet, samt hvad du skal være opmærksom på efterfølgende. Du kan læse meget mere om vores gode råd her.

Hos Spørg Egon er vi netop eksperter i gulvafslibning og efterbehandlinger. Uanset hvilken opgave vi skal løse for dig, kan du være sikker på, at vores priser altid er konkurrencedygtige. Vi går derudover aldrig på kompromis med kvaliteten af det arbejde, som vi udfører. Du er derfor altid garanteret veludførte løsninger, som du kan få glæde af i mange år.

Få et godt tilbud på din gulvbehandling